top of page
Stibo

VELKOMMEN TIL STIBO-FONDEN

Fondens vigtigste opgave er at være ejer af Stibo-virksomhederne og medvirke til at sikre en fast og initiativrig ledelse af disse. Derudover støtter fonden videnskabelig forskning, sociale og kulturelle opgaver og formål, der kan gavne dansk erhvervslivs trivsel.

Stibo-Fonden logo

Principper for god
fondsledelse i Stibo-Fonden

Kvinde med computer

Fondens rolle og formål

​Stibo-Fondens vigtigste opgave er at være ejer af Stibo-virksomhederne. Som det hedder i fondens fundats, skal fonden "medvirke til at sikre en fast, kyndig og initiativrig løsløse" af virksomhederne og medvirke til at sikre virksomhedernes "fortsatte konsolidering og udvikling", og "i det hele yde enhver mulig indsats" for, at virksomhederne "opretholdes og bevarer den størst mulige anseelse under den højst opnåelige tekniske standard".

Fondens økonomiske politik

Det er fondens politik, at det meste af det overskud og den likviditet, der skabes i virksomhederne, bliver i virksomhederne for at sikre fremtidens grundlag for virksomhedernes fortsatte udvikling. Derfor er fonden tilbageholdende med at trække udbytte ud af virksomhederne. Denne politik indebærer, at der er relativt beskudne midler til uddeling. Disse midler uddeles i overensstemmelse med fundatsen til støtte af videnskabelig forskning, til løsning af sociale og kulturelle opgaver og til formål, der kan gavne dansk erhverslivs trivsel.

Principper for god fondsledelse

Fonden har forholdt sig til principper for god Fondsledelse som angivet i skemaet i nedennævnte link. Det er fondens politik, at der ikke må være personsammenfald mellem fondsbestyrelse, bestyrelser i driftsselskaber og direktion for at styrke uafhængighed og mulighed for kontrol. Fondsbestyrelsen ønsker et informationsniveau for virksomheden på mindst det niveau, aktionærer og analytikere har i børsnoterede virksomheder. Det sikres ved, at selskabsledelsen hvert kvartal rapporterer skriftligt og mundtligt om virksomheden til fondsbestyrelsen.
 

Bestyrelsesmedlemmer kan højst sidde i bestyrelsen i 12 år. Hvis særlige forhold tilsiger dette, kan bestyrelsen i Stibo-Fonden ved simpelt flertal dispensere for funktionsperioden på 12 år.

Stibo-Fonden’s bestyrelse

BoD-Ebbe-Iversen.avif
Ebbe Malte Iversen
Formand

Født 1951, har været medlem af fondsbestyrelsen siden januar 2013. Ebbe Malte Iversen er på valg i 2025 og anses for at være uafhængig.

Ebbe Malte Iversen er professionelt bestyrelsesmedlem, tidligere adm. direktør i Per Aarsleff Holding A/S og er ingeniøruddannet med ledelseserfaring fra børsnoteret virksomhed.

Øvrige ledelseshverv:

  • Stibo Holding A/S, Stibo Ejendomme A/S og Stibo Investment ApS (bestyrelsesformand)

  • Per og Lise Aarsleffs Fond (bestyrelsesmedlem)

  • Ege Carpets A/S (bestyrelsesnæstformand)

  • Ejendomsfonden AIS, Aarhus International School (bestyrelsesformand)

BoD-Jørgen-Huno-Rasmussen.avif
Jørgen Huno Rasmussen
Næstformand

Født 1952, har været medlem af fondsbestyrelsen siden januar 2021. Jørgen Huno Rasmussen er på valg i 2025 og anses for at være uafhængig.

Jørgen Huno Rasmussen er professionelt bestyrelsesmedlem og ingeniøruddannet, HD, Lic. Techn., tidligere adm. direktør for FLSmidth & Co. A/S samt Hoffmann A/S og derefter bestyrelsesformand for Lundbeckfonden samt Tryg-koncernen.

Ledelseserfaring fra børsnoteret virksomhed tillige med strategi- og organisationsudvikling, risikostyring, formuepleje og almennyttige donationer.

Øvrige ledelseshverv:

  • Stibo Holding A/S, Stibo Ejendomme A/S og Stibo Investment ApS (bestyrelsesnæstformand)

  • Otto Mønsted A/S (bestyrelsesmedlem)

  • Aase og Jørgen Münters Fond (bestyrelsesmedlem)

  • Danske Flådeskibe K/S (bestyrelsesmedlem)

BoD-Jakob-Røddik.avif
Jakob Røddik
Bestyrelsesmedlem

Født 1975, har været medlem af fondsbestyrelsen siden januar 2018. Jakob Røddik er på valg i 2026 og anses for at være uafhængig.

Jakob Røddik er juridisk direktør og direktør for ejendomsudvikling i Salling Group. Jakob Røddik er uddannet advokat og har tidligere været advokat hos A.P. Møller-Mærsk A/S, Gorrissen Federspiel og Plesner Advokatpartnerselskab.

Øvrige ledelseshverv:

  • Stibo Holding A/S, Stibo Ejendomme A/S og Stibo Investment ApS (bestyrelsesmedlem)

  • Købmand Ferdinand Sallings Mindefond (bestyrelsesmedlem)

  • Salling Group Forsikring A/S (bestyrelsesmedlem)

  • Salling Group Ejendomme A/S (direktør)

  • Dansk Retur System A/S (bestyrelsesmedlem)

BoD-Per-Asmussen.avif
Per Asmussen
Bestyrelsesmedlem

Født 1960, har været medlem af fondsbestyrelsen siden januar 2019. Per Asmussen er på valg i 2027 og anses for at være uafhængig.

Per Asmussen er tidligere CEO i Kamstrup A/S og har haft ledende stillinger i Alstom, Grundfos og APV. Per Asmussen er uddannet M.Sc. Engineering suppleret med en række internationale kurser inden for strategi og ledelse inkl. HD-Finansiering.

Øvrige ledelseshverv:​

  • Stibo Holding A/S, Stibo Ejendomme A/S og Stibo Investment ApS (bestyrelsesmedlem)

  • Per Aarsleff Holding A/S (bestyrelsesmedlem)

STIBO-FONDENS FORMÅL

Fonden er en erhvervsdrivende fond, hvis hovedformål er at sikre, bevare og til stadighed arbejde for at opretholde Stibo Holding A/S og dets datterselskaber. I henhold til Fondens vedtægter § 2 har Fonden således følgende formålsbestemmelse: 

"Fonden er en selvejende institution, som har til formål gennem besiddelse af så vidt muligt samtlige aktier eller interesser i Stibo Holding A/S at medvirke til at sikre en fast, kyndig og initiativrig ledelse af selskabet og dets datterselskaber, sikre virksomhedernes fortsatte konsolidering og udvikling og i det hele yde enhver mulig indsats for, at virksomhederne opretholdes og bevarer den størst mulige anseelse under den højest opnåelige tekniske standard.

 

I det omfang en opretholdelse og videreudvikling af Stibo Holding A/S' erhvervsmæssige og forretningsmæssige aktiviteter nødvendiggør, at en virksomhed eller et selskab afhændes eller afvikles, eller at ejerandelen i virksomheden eller selskabet reduceres, kan fondsbestyrelsen enstemmigt beslutte dette. Reduktion af ejerandelen skal være betinget af, at Stibo Holding A/S bevarer en væsentlig indflydelse i Stibo A/S med henblik på fortsat at sikre virksomhedernes høje tekniske standard og anseelse."

Trappe med mennesker
Stibo

Stibo-Fondens historie 

Stibo-Fondens historie går tilbage til 1794, da bogtrykkersvenden, Niels Lund, stiftede virksomheden Aarhuus Stiftsbogstrykkerie.

 

Aarhuus Stiftsbogstrykkerie drev trykkerivirksomhed i mere end 100 år, hvor blandt andet den danske konge, kirken, lokale butikker samt den lokale avis, Aarhus Stiftstidende, var blandt trykkerivirksomhedens første kunder. I 1927 blev Aarhus Stiftsbogstrykkerie omdannet til et aktieselskab, og Aarhus Stiftstidende blev frasolgt fra virksomheden. Samme år købte forretningsmanden, Hans Kiær, Aarhus Stiftsbogstrykkerie A/S. Som en del af ejerfamiliens plan om at sikre virksomhedens fremtid, overtog Erik Kiær, søn af Hans Kiær, trykkerivirksomheden i 1949, i fællesskab med sin hustru, Ingrid Kiær. Parret overdrog efterfølgende i 1966 deres aktier i selskabet til en nystiftet fond, Aarhuus Stiftsbogstrykkeries Fond, med henblik på at sikre virksomheden i et langsigtet perspektiv.

 

Aarhuus Stiftsbogstrykkeries Fond skiftede senere navn til Stibo-Fonden. Fonden ejer i dag Stibokoncernen gennem selskabet Stibo Holding A/S med tilhørende underkoncerner og datterselskaber. Koncernens erhvervsmæssige aktiviteter omfatter såvel grafisk virksomhed – Skandinaviens største – og international software virksomhed indenfor master data management og content management.

 

Udover at være ejer af Stibo-koncernen, har Fonden gennem alle årene ligeledes ydet støtte til naturvidenskabelige og kulturelle projekter.

Årsrapport

Download Stibo-Fondens årsrapporter:

Stibo’s erhvervsaktiviteter

Stibo’s erhvervsaktiviteter

Stibo-Fonden er en erhvervsdrivende fond, hvis hovedformål er at sikre, bevare og til stadighed arbejde for at opretholde Stibo Holding A/S og dets datterselskaber.

 

Du kan læse mere om de erhvervsmæssige aktiviteter her: STIBO | stibo.com

Få støtte gennem Stibo-Fonden

I henhold til Fondens vedtægter § 3 anvendes Fondens årlige overskud efter fondsbestyrelsens nærmere og frie bestemmelse således:

1

2

3

4

5

Støtte til videnskabelig forskning.

Støtte til løsning af sociale, kulturelle og andre samfundsgavnlige opgaver.

Støtte til institutioner, foretagender eller personer, hvis virksomhed af Fondens bestyrelse skønnes at have betydning til gavn for dansk erhvervslivs trivsel.

Uddeling af hædersgaver til fremragende forskere eller kunstnere eller andre, som efter bestyrelsens skøn ved deres indsats har gjort sig fortjent til en sådan påskønnelse eller opmuntring eller hjælp til yderligere indsats.

Henlæggelse til Fondens formue.

Fonden støtter som udgangspunkt ikke:

 

  • Organisationer og foreningers ordinære drift.

  • Aktiviteter, der allerede har fundet sted.

  • Grundkapital i fonde og foreninger.

  • Aktiviteter, der har tilvejebringelse af profit som mål.

  • Studielegater støttes som udgangspunkt ikke, medmindre der er tale om støtte til rejser til velkvalificerede bachelor-, kandidat- eller ph.d-studerende indenfor IT-området. 

Søg støtte fra Stibo-Fonden

Hvis du ønsker at ønske støtte fra Stibo-Fonden, kan du med fordel begynde med at læse uddelingspolitikken.

 

Hvis du derefter vurderer, at din ansøgning falder inden for Stibo-Fondens støtteområder, kan du indsende den ved at vælge den af de tre nedenfor angivne muligheder, der bedst svarer til dit område.


I ansøgningssystemet vil du blive ledt gennem forskellige spørgsmål og krav til ansøgningen.

 

For god ordens skyld præciseres, at det er Stibo-Fondens bestyrelse, som træffer beslutning vedrørende ansøgninger om støtte.

Der gives ikke begrundelse for støtte eller afslag. Afslag kan ikke påklages.

Eksempler på støtte ydet af Stibo-Fonden

Ørken
HJERNENS MOTIONSDAG

Skolernes Skakdag er et godt eksempel på, at børn og unge fra almen- og specialklasser kigger op fra skærmen og deltager på lige fod i sociale læringsaktiviteter. Som mål for 2025 vil 75 skoler og 13.000 børn og unge involveres på hjernedagen, hvilket er ambitiøst.

2024

Samfund

Ørken
Secure Computation

Travel support for two researchers from Aarhus University to participate in the Simons Institute (UC Berkeley) program on Cryptography, Summer 2025

2025

IT-forskning

Ørken
17 walls – Aarhus Street Art

hART vil gennemføre til et billedkunstprojekt, der formidler FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Formålet med 17 Walls er at skabe en blivende kunstnerisk manifestation i Aarhus midtby på 17 husgavle. Malerierne har til formål at animere borgerne til i fællesskab at gå forrest i arbejdet for en bæredygtig fremtid.

2022

Kultur

KONTAKT STIBO-FONDEN

Stibo-Fonden

Axel Kiers Vej 11

DK-8270 Højbjerg

 

Telefon: +45 8939 8888

E-mail: Fonden@stibo.com

bottom of page